Familien Mortensen
Farvehandler familien Mortensen
Familien Mortensen har igennem de sidste 128 år vejledt, tonet og sørget for farver i alle regnbuens kulører til Skive og omegn.
Jespers Farvehandel startede i december 1990 som Profa Farver. Dengang var farvehandlen placeret i Søndergade 2 i Skive, men i februar 2011 flyttede butikken på Viborgvej 6D i nye rammer med højt til loftet. Jesper Mortensen, som er fjerde generation af farvehandere i Skive, fik dermed bedre parkeringsforhold foran butikken og flottere rammer.
De ansatte, som udfylder rammerne, er:
Jesper Mortensen: Jesper er med sine 41 års erfaring ekspert i specialtoning og derudover yderst velbevandret inden for faget. Han har drevet butikken i 30 år og står altid til tjeneste for kundens bedste med råd og vejledning.
Tina Asmussen: Udlært farvehandler i 2001 hos Jesper i det daværende Profa Farver. Med 20 år i faget er Tinas erfaring og sikkerhed i farvesammensætning samt råd og vejledning i behandlingsformer vigtige egenskaber for dig som kunde.
Frederik Richardt Mortensen: Søn af Jesper og har været ansat i butikken i 6 år. Fungerer i øjeblikket som ad hoc medhjælper, kan mange af grundprincipperne inden for faget.
“Gode råd og vejledning bliver der uddelt i spandevis. Du bliver mødt med et smil og en positiv tilgang og får den bedste service, vi kan præstere.”
/Jesper Mortensen
Jespers oldefar ved butikken på torvet i 1896. Butikken blev åbnet i 1894.